Udskriv

Intro-kursus Optimist

Skrevet af Super User. Posted in Information

image thumb 21780941136Er du en pige eller dreng mellem 8 og 13 år, og glad for vand, fart og frisk luft? Så er vores introduktions-kursus måske noget for dig!

Farum Sejlklub afholder introduktionskurser for nye sejlere, hvor deltagerne vil få mulighed for at stifte bekendtskab med sejlads i optimistjollen, uden at de først behøver at melde sig ind i klubben. Efter kurset kan du beslutte om du vil fortsætte som medlem af klubben.

En optimistjolle er en sjov og hurtig en-mands jolle for børn fra 8 års alderen og op til ca. 14-15 år, afhængigt af hvor høj og tung man er. Den egner sig godt som det første møde med sejlerlivet og danner en naturlig introduktion til større joller når du bliver ældre.

Vi sejler på Furesøen, som er et dejligt lukket og sikkert område at lære at sejle i.

 

Kursusbeskrivelse

image thumb2078579999Kurserne finder sted på en fast ugedag i foråret 2013. Vi søger at oprette hold på flere ugedage. Du kan ved tilmelding angive hvilken ugedag du foretrækker.

Vi optager maksimalt 8 deltagere på et hold. Omvendt bliver holdet kun oprettet hvis der er minimum 3 deltagere.

Varighed: 3 timer, incl. omklædning, til-og afrigning, m.m.

Tidsrum: Mellem klokken 16.30 og 19.30.

Pris: 300 kr. pr. sejler. Hvis sejleren efterfølgende melder sig ind i klubben vil beløbet blive trukket fra 1. års medlemsgebyr.

Klubben stiller joller, våddragt og svømmevest til rådighed for deltagerne under kurset som en del af gebyret.

Du skal helst ikke være bange for vand, og skal kunne svømme 200 meter uden brug af badevinger eller –bælte. Bortset fra det er sejler-erfaring ikke nødvendig.

 

Generelt kursusindhold

  • Gennemgang af optimistjollen.
  • Indledende øvelser på land.
  • Tilrigning, søsætning, afrigning af jolle.
  • Sejlads i optimist-jolle.
  • Vand-lege, badning med våddragt og svømmevest, for at blive fortrolig med vandet og dragten.
  • Kæntring, vending og tømning af jolle.

Programmet for den enkelte dag bliver tilpasset den aktuelle vejr-situation og de enkelte sejleres forudsætninger.

 

Tilmelding

Opdatering: Alle maj-hold er nu fyldt op og vi har derfor lukket for tilmeldingen. Vi opretter muligvis hold i juni måned, så prøv at checke hjemmesiden senere.

Du kan hente praktiske oplysninger om kursus-afholdelsen her.

Næste aktiviteter

Ons maj 22 @16:30 - 19:30
Jolletræning (29er, 405)
Tor maj 23 @16:30 - 19:30
Intro-kursus maj III
Man maj 27 @16:30 - 19:30
Intro-kursus maj I
Man maj 27 @16:30 - 20:00
Optimisttræning
Tir maj 28 @16:30 - 19:30
Intro-kursus maj II

Find os på Facebook

Copyright © 2013 Farum Sejlklub Ungdom • www.fasungdom.dkDenne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne hjemmeside er baseret på Joomla!.