Kapsejlads for optimister

Udskriv

Praktiske oplysninger i forhold til kapsejladser

  • Klubbens sejlere melder sig normalt selv til kapsejladser. I enkelte tilfælde kan en holdleder koordinere tilmeldingerne.
  • Sejlerne skal selv betale tilmeldingsgebyret. Prisen fremgår normalt af indbydelserne, men ligger normalt på ca. 100 kr for en dags stævner. Stævner over flere dage og grand prix stævner er noget dyrere.
  • At tage til kapsejlads er som regel en heldags begivenhed. Man starter tidligt om morgenen og er typisk først tilbage sent om eftermiddagen eller først på aftenen.
  • Oversigt over interessante kapsejladser for optimister kan ses på www.ocd.dk. Vi har lagt de mest interessante op på denne oversigt.
  • Resultatlister vil løbende blive lagt ind på denne resultatside, efterhånden som de dukker op.
  • Til kapsejladser kører vi tit med klubbens gummibåde, og i denne sammenhæng er det vigtigt lige at læse følgende retningslinier.

Hvad sker der når vi skal af sted?

  • Jollerne pakkes på klubbens trailer ved træningsaftenen inden. Jollerne stables vertikalt, adskilt af bukke, og fastbindes.
  • En jollebogn pr. jolle skilles ad og pakkes ligeledes på traileren.
  • Sejlet lisses af masten og rulles sammen om bommen. Sejl m. bom, mast og sprydstage pakkes i sejlpose. Rig, sejl, sværd og ror medbringes i egen bil og pakkes ikke på traileren.
  • Som udgangspunkt er sejleren afhængig af egne forældre – man kan dog lave aftaler indbyrdes om at tage hinandens børn med.
  • Det aftales indbyrdes mellem forældrene, hvem der bringer jolletrailer og motorbådene til stævnet.
  • Mødetid til kapsejlads er oftest kl 8.00 i stævne-havnen.

Hvad skal der ske når man kommer frem til kapsejladsens havn?

  • Jollerne tages af traileren.
  • Motorbåde sættes i vandet.
  • Sejlene lisses på masten.
  • Tilmelding i bureauet.
  • Omklædning.
  • Skippermøde er ofte kl 9.00. Det er vigtigt at være med til det. Regler m.m. gennemgås også af vor egen træner eller forældre, der har styr på det.

Andet

  • C-sejlere kommer ofte på land til frokost – A/B-sejlere spiser på vandet.
  • Hvis man spiser på vandet skal madpakken være i en 100% vandtæt pose, som skal bindes fast i jollen i tilfælde af kæntring.
  • Efter endt sejlads rigges jollerne af og alt pakkes. Der vil typisk være præmieoverrækkelse ca. 1 time efter sidste sejlads.
  • Husk kikkert – da der som hovedregel ikke er forældre i følgebådene, når vi har vore trænere med som coach.
  • Vi tilstræber at der kommer en træner med i følgebåd på vandet. I dette tilfælde vil forældre opholde sig på land. Hvis vi ikke kan få en træner med bør en eller flere forældre med kapsejladserfaring ledsage sejlerne på vandet.

Huskeliste

  • Benzin (husk at fylde tanken helt op)
  • Radioer, en på land og en pr. følgebåd uden fastmonteret radio.
  • Trailerlåse
  • Trailerbomme for trailere uden fastmonterede lygter og nummerplade
  • Registreringsattest for hver trailer
  • Anker og ankerline til hver følgebåd.
  • En jollevogn pr. jolle.
  • Luftpumpe til opdriftstanke
  • Madpakker og drikkevarer i vandtæt indpakning
  • Energibarer
  • Solcreme
  • Forsikringspapirer til joller (visse arrangører kræver bevis for at den lovpligtige ansvarsforsikring er betalt)
  • Rig, ror og sværd til hver jolle
  • En lille pakke med jolle-reservedele

Foråret 2008

Næste aktiviteter

Se kalender

Seneste forum indlæg

Salg af sejltøj 2012-02-20 10:30:02 tfr
Massere af brugt sejlertøj sælges! 2011-09-06 13:53:35 Jacob Pjetursson
B/C opti-stævner i foråret 2010-05-15 15:05:36 mikkele
Køb og salg forum oprettet 2010-04-27 09:45:33 mikkele
Mere...

Admin. Menu

Copyright © 2011 Farum Sejlklub - www.farumsejlklub.dk
Denne hjemmeside er baseret på Joomla!.