Klubkonference 2011

19 November 2011

Dansk Sejlunion afholdt den årlige klubkonference i Vingstedcentret ved Vejle i weekenden 19-20. november 2011. Undertegnede var eneste repræsentant fra FAS, da den eneste anden tilmeldte fra FAS Bente Stærgaard havde lagt sig med lungebetændelse.

Nedenfor følger et kort referat af de vigtige indlæg set fra mit synspunkt.

Der var generelt flere samtidige indlæg, hvor man så kunne vælge et “spor” som passede til ens specielle interesser. Jeg havde selvsagt valgt ungdomssporet.

Det første indlæg i denne række om fredagen var “Foreningskultur og ungdomskultur – uforenelige størrelser”. Indlægget omhandlede forskellen mellem den traditionelle foreningskultur og den moderne ungdomskultur og evt. konflikter imellem disse. Foredragsholderen var tilknyttet superligaklubben HB Køge og vidste som sådan ikke en dyt om sejlsport. Men han var meget engageret og underholdende, og mange af hans pointer kan godt overføres til sejlsport. Kort fortalt så er der behov for at nytænke unges engagement i en klub. De unge bliver tiltrukket og fastholdt af ledere, der både kan engagere dem i idrætten, men også snakke om andre ting end det strengt faglige omkring idrætten. De unge ønsker også at der stilles krav til dem og at de oplever at de udvikler sig, dvs. at de lærer noget nyt.

Det næste indlæg havde titlen “Elite skaber bredde!”, men stillede på trods af den kontante titel et stort spørgsmålstegn ved den tit fremsatte påstand om at “en krone brugt på eliten er en krone brugt på bredden”. Påstanden lyder at store danske idrætspræstationer automatisk betyder at flere danskere kommer i gang med at dyrke netop den idræt. Foredragsholderen Rasmus Storm fra IDAN/SDU præsenterede en del forskningsmateriale, der stort set entydigt rammede en stor pæl gennem denne påstand. Men andre ord, så er der ingen videnskabelig belæg for at hævde at en satsning på eliten automatisk giver bonus for breddeidrætten. Breddeidrættens udbredelse styres af en række faktorer, hvoraf elite-faktoren kun udgør en ganske lille del. Problemet er at da eliteidrætten altid kan bruge flere penge, bliver påstanden som regel brugt når der skal flyttes penge fra bredden til eliten. Men det er altså en omgang fis.

Efter middagen blev vi udsat for en råbe-seance, leveret af skuespilleren Jens Arentzen, måske mest kendt som Ulrik i “Matador”. Han talte (råbte) om betydningen af medmenneskelige relationer, og hvir vigtigt det er at møde og “se” andre mennesker, dvs. “se“ de kvaliteter som dem man møder har, og gøre det på en måde så de pågældende føler sig “set”, dvs. anderkendt. Hr. Arentzen havde ikke meget til overs for PowerPoint præsentationer, foldere, hjemmesider, m.m. Man skulle tage fat i folk og snakke med dem, i stedet for at stikke dem en folder. Meget underholdende, men lidt trættende for mine ører i længden (han havde i den grad ikke brug for mikrofon).

Lørdag morgen blev indledt af formanden Hans Natorp, som talte om hvordan “DA Strategi 2011” bliver omsat til aktiv handling. Denne del gik lidt hen over hovedet på mig. DS har åbenbart sat sig for at transformere sig selv fra en organisation der primært retter sig mod sejlklubberne til en organisation der primært retter sig mod de enkelte medlemmer. Det var der så en del diskussion omkring, herunder nogle lidt forvirrede påstande om brug af “sociale medier” (der er millioner af videoer på YouTube, så man får ikke automatisk kontakt til “de unge” ved at lægge en eller anden kedelig video op). Jeg har lidt svært ved at se perspektiverne i denne udvikling, men har så heller ikke fulgt strategi-arbejdet nærmere.

Næste indlæg blev præsenteret af Mads Kolte-Olsen fra Det Danske Spejderkorps, som ville fortælle hvoran spejderne havde vendt en lang gradvist medlemsnedgang til en forøgelse. Budskabet var lidt det samme som i det første indlæg sagen før, nemlig at klubben skal være “attraktiv” for medlemmerne, og at man skal have ambitioner, både på egne og på medlemmernes vegne. Man skal også satse på uddannelse af unge ledere/trænere. Ikke meget nyt i forhold til hvad vi selv gør p.t. men det er jo altid rart at blive bekræftet i det man gør.