Intro-kursus Optimist

Udskriv
image

Er du en pige eller dreng mellem 9 og 14 år, og glad for vand, fart og frisk luft? Så er vores introduktions-kursus måske noget for dig!

Farum Sejlklub afholder igen introduktionskursus for nye sejlere i første halvår af 2012. Deltagerne vil her blive introduceret til sejlads i optimistjollen.

En optimistjolle er en sjov og hurtig en-mands jolle for børn fra 9 til 14 år. Den egner sig godt som det første møde med sejlerlivet og danner en naturlig introduktion til større joller når du bliver ældre.

Vi sejler på Furesøen, som er et dejligt lukket og sikkert område at lære at sejle i.

Kursusbeskrivelse

imageKurserne afholdes over 3 torsdage i maj 2012. De præcise datoer fastlægges senere.

Varighed: 3 timer, incl. omklædning, til-og afrigning, m.m.

Tidsrum: Torsdage mellem klokken 16.30 og 19.30.

Pris: 300 kr. pr. sejler. Hvis sejleren efterfølgende melder sig ind i klubben vil beløbet blive trukket fra 1. års medlemsgebyr.

Klubben stiller joller, våddragt og svømmevest til rådighed for deltagerne under kurset som en del af gebyret.

Du skal helst ikke være bange for vand, og skal kunne svømme 200 meter uden brug af badevinger eller –bælte. Bortset fra det er sejler-erfaring ikke nødvendig.

Kursusindhold

1. gang

  • Gennemgang af optimistjollen, tilrigning, indledende øvelser på land.
  • Udlevering af våddragt, omklædning
  • Sejlads i optimist-jolle
  • Vand-lege, badning med våddragt og svømmevest, for at blive fortrolige med vandet og dragten.

2. gang

  • Tilrigning, søsætning, afrigning
  • Sejlads i optimistjolle.

3. gang

  • Tilrigning, søsætning, afrigning
  • Sejlads i optimistjolle.
  • Kæntring af jolle.

Programmet kan blive tilpasset vejr-situationen og de enkelte sejleres forudsætninger.

Tilmelding

Tilmelding foregår online her på vores hjemmeside. Sidste frist for tilmelding er mandag 7. maj 2012. Vi optager maksimalt 8 deltagere på holdet.

Hent information

Du kan hente en trykt udgave af ovenstående information her. Bemærk at dokumentet er formatteret til dobbelt-sidet udskrift som A5-folder, hvorfor sidenummereringen kan virke en anelse skæv.

Du kan også hente praktiske oplysninger om kursus-afholdelsen her.

Næste aktiviteter

Se kalender

Seneste forum indlæg

Salg af sejltøj 2012-02-20 10:30:02 tfr
Massere af brugt sejlertøj sælges! 2011-09-06 13:53:35 Jacob Pjetursson
B/C opti-stævner i foråret 2010-05-15 15:05:36 mikkele
Køb og salg forum oprettet 2010-04-27 09:45:33 mikkele
Mere...

Admin. Menu

Copyright © 2011 Farum Sejlklub - www.farumsejlklub.dk
Denne hjemmeside er baseret på Joomla!.